Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De danske hoteller havde knap 9,64 mio. overnatninger i årets første seks måneder. Region Sjælland havde den største procentvise fremgang med 10,6 pct., mens Region Syddanmark fulgte efter med 7,8 pct. Til sammenligning steg hotelovernatningerne i Region Hovedstaden med 5,1 pct.

Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA, fremhæver, at hotelvæksten ikke længere kun er en hovedstadshistorie. Ifølge Jeppe Møller-Herskind viser udviklingen værdien af Danmarks forskellige oplevelser på tværs af landet.

Jeppe Møller-Herskind peger samtidig på mange års investeringer i destinationer, oplevelser og virksomheder som en del af baggrunden for rekorden. HORESTA mener, at fremgangen bør bruges som afsæt til at sikre gode rammer for turismens fortsatte udvikling.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs også mere på Standby.dk

Læs også mere på Turisme.nu

Hotel i Odense udvider med knap 250 nye værelser

Best Western Plus Hotel Odense får 248 nye firestjernede værelser og når dermed op på 552 værelser. Udvidelsen skal styrke hotellets position inden for større møder, konferencer og events.

Comwell digitaliserer gæsterejsen med ny app

Comwell Hotels lancerer en ny app, der giver gæster mulighed for selv at håndtere centrale dele af hotelopholdet. Løsningen skal samtidig frigøre tid i receptionen til de gæster, der ønsker personlig betjening.

Copenhagen Marriott istandsætter 280 værelser

Copenhagen Marriott Hotel tager hul på anden fase af en omfattende modernisering i forbindelse med hotellets 25 års jubilæum. Omkring 280 værelser skal renoveres, og projektet ventes afsluttet ved udgangen af 2028.

Log ind