Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk gastronomi oplevede i 2025 et løft på alle niveauer. Nye michelinstjerner faldt over hele landet, og både bagerier og lavprisrestauranter oplevede fremgang.

Gourmetbagerierne trak hele branchen op og skabte omsætningsrekord.

Discountkæden Bouillon tiltrak over 1 mio. gæster med sin logistikmodel inspireret af lavprisflyselskaber, mens smørrebrødets tidligere forædling nu gentages med fastelavnsboller og grøntsager.

Stjernekokke som Sebastian Holberg Svendsgaard vandt sølv ved Bocuse d'Or, og steder som Noma, Jordnær og Alchemist fastholdt deres internationale relevans.

Udviklingen peger på, at dansk gastronomi i stigende grad formes både fra toppen og nedefra – og at interessen blandt danskerne vokser.

Læs hele historien på Børsen

Restaurantbranchen viser både robusthed og udfordringer

Omsætningen i restaurationsbranchen fortsætter med at vokse, og færre virksomheder går konkurs. Samtidig præger tilbageholdende forbrugere og stigende omkostninger fortsat markedet, som ifølge flere nøgletal udvikler sig i forskellige retninger.

Ruths Hotel udnævner sin første hotelchef

Jacob Brink Lauridsen får ansvaret for den daglige drift, medarbejderne og gæsteoplevelsen på tværs af Ruths Hotel. Udnævnelsen skal skabe større sammenhæng mellem hotellets tilbud og give CEO Maria Bundgaard Christensen mere fokus på strategi og forretningsudvikling.

Log ind