Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destination Trekantområdet og VisitHerning lancerer brandet Jutland Collective for at styrke Jyllands position på det internationale møde- og eventmarked. Initiativet bygger videre på samarbejdet under navnet The Habitat.

Samarbejdet samler faciliteter, overnatning og oplevelser på tværs af blandt andet Herning, Kolding, Vejle, Billund og Fredericia. Målet er at gøre det lettere for internationale arrangører at vælge Jylland.

Ifølge VisitHerning giver samarbejdet mulighed for at kombinere store eventfaciliteter med flere overnatningsmuligheder. Destination Trekantområdet fremhæver samtidig fokus på oplevelser og ansvarlighed. Målet er at tiltrække flere internationale konferencer og events.

Hotel Nyborg Strand øger overskuddet

Hotel- og konferencecentret Hotel Nyborg Strand forbedrer resultatet og når ny omsætningsrekord. Samtidig er antallet af medarbejdere steget i løbet af året.

Comwell øger resultatet og planlægger vækst

Hotelkæden Comwell leverer fremgang på både omsætning og bundlinje i 2025. Samtidig igangsætter Comwell en ny strategiperiode med fokus på investeringer og nye hotelprojekter.

Bornholm Hotels øger overskuddet markant

Hotelkæden Bornholm Hotels, der står bag tre hoteller på Bornholm forbedrer resultatet og registrerer flere gæster. Samtidig peger ledelsen på fremgang i både konferencer og spaophold.

Log ind