Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Uber lancerer tirsdag sin madleveringstjeneste Uber Eats i Danmark. København bliver første by, hvor forbrugere nu kan få leveret mad og dagligvarer via platformen. Senere i april udvider selskabet til Aarhus og Odense som næste skridt i udrulningen.

Ved lanceringen får københavnerne adgang til omkring 500 restauranter, herunder kæder som Jagger og McDonald’s. Uber Eats bliver dermed ny konkurrent på det danske marked, hvor blandt andre Wolt allerede har en stærk position. Selskabet forventer blandt andet at tiltrække brugere med abonnementstjenesten Uber One, som giver adgang til blandt andet gratis levering.

Ifølge Matthew Price, der har ansvar for Uber i Nordeuropa, står Uber stærkt ved lanceringen, fordi selskabet allerede er til stede i Danmark med sin kørselsplatform. Samtidig peger Uber på, at Europa er den hurtigst voksende del af selskabets leveringsforretning, hvilket ligger bag udvidelsen til Danmark.

Læs hele historien på FødevareWatch

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind