Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af hotelovernatninger i Region Hovedstaden steg med 7,2 pct. i juli sammenlignet med samme måned sidste år.

HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, peger på markedsføringen af Danmark, danskernes værtskab og gastronomien som forklaringer på udviklingen. Også de køligere temperaturer er ifølge Jeppe Møller-Herskind blevet attraktive, særligt for turister fra Sydeuropa.

Jeppe Møller-Herskind vurderer, at der ikke nødvendigvis er plads til flere turister i eksempelvis Nyhavn om sommeren. Til gengæld ser Jeppe Møller-Herskind mulighed for flere gæster i skuldersæsonerne og årets første kvartal.

Læs hele historien på TV 2 Kosmopol

Læs også mere hos TV2 Fyn

Læs også mere på Turisme.nu

Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift

Regeringens forslag om en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager møder modstand i Aarhus. Borgmester Anders Winnerskjold, Aarhus Havn og VisitAarhus frygter, at afgiften vil få rederier til at fravælge byen og dermed koste omsætning og arbejdspladser.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Log ind