Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Schackenborg Fonden oplyser i sit seneste årsregnskab, at satsningen på turisme frem for landbrug har givet mærkbare resultater. Bruttofortjenesten steg fra 7,8 mio. kr. i 2024 til 11,3 mio. kr. sidste år, mens underskuddet blev reduceret fra 9,8 mio. kr. til 5,5 mio. kr.

Sidste år blev Schackenborg Slot og Slotskro en del af hotelkæden Stays, tidligere Small Danish Hotels, og fonden besluttede samtidig at afvikle landbrugsaktiviteterne.

Ifølge ledelsesberetningen har Slotskroen oplevet tocifrede vækstrater i omsætningen måned for måned. Væksten skyldes blandt andet flere arrangementer og en stigende interesse for bryllupper, møder og gourmetophold.

Fonden forventer at fortsætte udviklingen med yderligere fokus på gourmet, historie og natur samt nye koncepter, der skal styrke Schackenborg som turistdestination.

Læs hele historien på Standby

Billund Lufthavn løfter overskuddet markant

Billund Lufthavn forbedrede både omsætning og resultat i 2025 trods et markant fald i passagertallet. Nye indtægtskilder og aftaler med flere flyselskaber bidrog til udviklingen.

VisitDenmark-profil fejrer 40 års jubilæum

VisitDenmarks økonomidirektør Flemming Bruhn markerer den 3. juni sit 40-års jubilæum i dansk turisme. Gennem karrieren har han haft en central rolle i udviklingen af VisitDenmarks internationale indsats og arbejdet med at styrke Danmarks position på en række udenlandske markeder.

Log ind