Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Joe & The Juice har åbnet sin første butik i Grækenland. Den nye butik ligger i Athen og markerer kædens indtræden på endnu et europæisk marked.

Det oplyser selskabet på LinkedIn. Ifølge kæden bliver åbningen snart fulgt op af endnu en butik i Glyfada, mens selskabet på længere sigt ser muligheder for at udvide i hele Grækenland, herunder også på de græske øer.

Den nye butik er etableret sammen med en lokal franchise-partner og er ifølge Joe & The Juice indrettet, så den passer til byens tempo og energi.

Kæden fortsætter samtidig sin internationale vækst. I 2025 åbnede Joe & The Juice 42 egendrevne butikker samt 33 franchisebutikker gennem forskellige samarbejdspartnere.

Adm. direktør Thomas Nørøxe sagde i april til FødevareWatch, at selskabet forventer mere end 100 nye åbninger i løbet af 2026. Ud over Grækenland peger kæden blandt andet på Spanien, Egypten, Oman, Monaco og flere amerikanske delstater som nye markeder.

Læs hele historien på FødevareWatch

Stjernekok træder ind i Almas bestyrelse

Alma udvider nu sin bestyrelse med Rasmus Munk, der står bag Alchemist og er kåret som verdens bedste kok. Ifølge direktør Alfred Josefsen skal samarbejdet styrke kædens arbejde med kvalitet, råvarer og fremtidens madoplevelser.

Log ind