Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotelbranchen i Danmark oplever en markant fremgang, og i de første seks måneder af 2024 blev der solgt flere hotelovernatninger end nogensinde før i samme periode. Det skriver Turistmonitor.dk.
Væksten for første halvår ligger på 3,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, og hele 16,8 procent sammenlignet med 2019, det sidste år inden coronakrisen.
"I løbet af de seneste år er Danmark blevet en mere og mere attraktiv destination for både danske og udenlandske turister. En stor del af de udenlandske turister, vi har manglet i kølvandet på corona, har igen sat kursen mod Danmark. Særligt er tyskerne, amerikanerne og briterne kommet rigtig godt igen, mens vi stadig venter lidt på nordmændene og svenskerne. Asiaterne er også godt på vej, men ligger stadig under niveauet inden corona," udtaler adm. direktør i HORESTA, Pia E. Voss.
Selvom der er vækst flere steder i landet, er det København, der driver en stor del af udviklingen. Hovedstaden oplevede en stigning på 5,8 procent i hotelovernatninger sammenlignet med første halvår af 2023, mens resten af landet så en mere beskeden vækst på 1,1 procent.
Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026