Der var både jomfruhummer og store ambitioner på menuen, da turismens minister Morten Dahlin (V) i sidste uge besøgte Bocuse d’Or-træningskøkkenet på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Her mødte han køkkenchef ved Babette, Christian Wellendorf Bak, der skal repræsentere Danmark ved Bocuse d’Or Europe i Marseille til foråret.

Anledningen for besøget var regeringens nylige bevilling til gastroturisme, hvor en del af midlerne er øremærket det danske kokkelandshold og Bocuse d’Or Akademiet. Midlerne skal styrke talentudviklingen i dansk gastronomi og være med til at fastholde Danmarks position som kulinarisk foregangsland.

Under besøget talte ministeren og Christian Wellendorf om vigtigheden af gastroturisme - hvor gastronomien møder turismen, der skaber vækst for Danmark. Også formanden for Bocuse d’Or Akademiet, Mette Jasper Gammicchia, satte ord på, hvordan bevillingen skaber nye muligheder for de danske kokketalenter.

Se indslaget her

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind