Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mikkeller leverer i 2025 sit største overskud til dato på 21,8 mio. kr. ved en omsætning på 268,8 mio. kr. Dermed vender bryggeriet flere års underskud, hvor de samlede tab tidligere har nået næsten 296 mio. kr.

Resultatet kommer efter en periode med tilpasninger, hvor Mikkeller har reduceret medarbejderstaben, lukket barer og trukket sig ud af det amerikanske marked.

Adm. direktør og ejer Mikkel Bjergsø har samtidig en ambition om at tredoble forretningen inden for fem år.

Væksten skal blandt andet komme gennem franchisebarer og øget international tilstedeværelse. Særligt Sydøstasien fremhæves som et fokusområde med planer om lokal produktion i blandt andet Vietnam, Kina, Thailand og Sydkorea.

Ejerkredsen består i dag af Mikkel Bjergsø, Orkila Capital og Carlsberg. Mikkeller forventer desuden et resultat på 30-35 mio. kr. i 2026.

Læs hele historien på FødevareWatch

Sunset Boulevard ser potentiale efter indtræden i Tyskland

Sunset Boulevard er tilfreds med det første år på det tyske marked, hvor kæden har oplevet interesse fra lokale gæster. Restauranten i Harrislee fungerer fortsat som teststed, mens kæden endnu ikke har besluttet, om der skal åbnes flere restauranter i Tyskland.

Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference fortsætter udviklingen med fokus på natur, gastronomi, ansvarlighed og værtskab. I spidsen står direktør Ninna Bundgaard Christensen, der gennem flere år har været en del af Sinatur og kender organisationen fra flere sider.

Log ind