Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sunweb oplever en kraftig stigning i interessen for såkaldte ’adult only’-hoteller og ferieformer med fokus på søvn og afslapning. Ifølge rejsearrangøren er efterspørgslen fordoblet over de seneste tre år.

Udviklingen hænger ifølge Sunweb sammen med danskernes stigende søvnproblemer. Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser, at hver sjette dansker kæmper med alvorlige søvnproblemer, mens hver tredje får mindre søvn end anbefalet.

Nordisk chef Jan Lockhart fra Sunweb peger på, at ferie i stigende grad handler om mental og fysisk restitution. Derfor tilbyder flere hoteller blandt andet pudemenuer, mørklægning, lydisolering og andre faciliteter med fokus på søvnkvalitet.

Ifølge Sunweb er tendensen en del af den internationale udvikling inden for søvnturisme, hvor hoteller markedsfører sig på ro, velvære og forbedrede søvnoplevelser.

Læs hele historien på Turistmonitor

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind