Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter flere måneders debat er der nu politisk flertal for, at McDonald's kan åbne en permanent restaurant ved Parken i København. Borgerrepræsentationen har vedtaget den dispensation fra lokalplanen, som gør etableringen mulig.

Projektet har været omdiskuteret. Tidligere har FCK fans demonstreret mod planerne ved blandt andet at kaste plastikburgere på banen under en superligakamp, og også flere naboer har kritiseret projektet. Protesterne har dog ikke ændret den politiske beslutning.

Med godkendelsen kan McDonald's nu etablere sig permanent ved nationalarenaen, hvor restauranten bliver en del af det samlede udbud til stadionets mange gæster og besøgende.

Læs hele artiklen på B.T.

HORESTA bakker op om begrænsning af delecykler: Vi skal passe på København

Københavns Borgerrepræsentation vedtog i går et forslag om at begrænse antallet af dele- og udlejningscykler, og det glæder hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. HORESTA mener, at cyklerne er blevet en så stor del af bybilledet, at de i stigende grad er til gene for københavnere og byens gæster.

Log ind