Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Odense Kommune vil øge antallet af turistovernatninger med 40 pct. i 2030 sammenlignet med 2024. Målet er at tiltrække flere fritids-, event- og erhvervsgæster, få dem til at blive længere og skabe flere besøg uden for højsæsonen. Samtidig er ambitionen, at erhvervsgæster på sigt skal stå for halvdelen af byens overnatninger.

Strategien peger på konferencer, kongresser og store events som centrale vækstdrivere. Samarbejdet med blandt andre Syddansk Universitet, Destination Fyn og erhvervslivet skal styrke Odenses position som konferenceby.

Kommunen vurderer samtidig, at hotelkapaciteten er en væsentlig barriere for vækst. Derfor lægger strategien op til flere hotelværelser af højere kvalitet og flere overnatningsmuligheder, så byen kan tiltrække større konferencer og events.

Læs hele historien på Turistmonitor

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

VINGSTED markerer 30 år med Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter kan i år fejre 30 år som Green Key certificeret. Siden den første certificering i 1996 er kravene blevet udvidet, og arbejdet omfatter i dag blandt andet løbende dokumentation af energi, vand og affald.

Log ind