Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bornholm er blevet udvalgt som én af fem europæiske pilotdestinationer i EU-projektet VERNE, der skal udvikle nye modeller for bæredygtig og cirkulær turisme. Projektet løber over tre år og har deltagelse fra 10 lande.

På Bornholm fokuseres særligt på madturisme, hvor man vil undersøge, hvordan turister kan bidrage positivt til lokalsamfundet – blandt andet gennem digitale løsninger, der hjælper gæster med at træffe mere bæredygtige valg.

Ifølge projektleder Bent Egberg Mikkelsen, professor ved både Lunds og Københavns Universitet, er øens størrelse, samarbejdstradition og stærke madprofil oplagte styrker.

Destination Bornholm kalder udnævnelsen en blåstempling af øens position inden for grøn turisme og ser det som en mulighed for at udvikle nye modeller, der både skaber lokal værdi og styrker Bornholms attraktivitet som bæredygtig destination.

Læs hele historien på Turistmonitor

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Log ind