Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Katrine Krüger Rasmussen er ny adm. direktør på Hotel Saxkjøbing. Hun tiltrådte stillingen 15. september og erstatter Anette Navne, som har stået i spidsen siden april 2024. Dermed har hotellet haft tre direktørskift siden starten af sidste år, hvilket afspejler de økonomiske udfordringer.

I 2024 kom hotellet ud med et underskud på 2,8 mio. kr., stort set uændret fra året før. Bruttofortjenesten steg, men personaleomkostningerne voksede til 8,2 mio. kr. Bag kulisserne står Claus Meyer som en afgørende figur.

Siden han overtog ejerskabet i 2018, har han både som stifter og bestyrelsesformand løbende tilført midler for at sikre hotellets drift. I 2024 bidrog han med 3 mio. kr. gennem tilskud og gældseftergivelse, og hans samlede langfristede udlån er nu oppe på 12,3 mio. kr.

Hotel Saxkjøbing driver i dag både hotel, restaurant og bageri, og Claus Meyer har bekræftet, at han er klar til at støtte yderligere, hvis det bliver nødvendigt.

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind