Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jensens Food Group har udnævnt bestyrelsesformand Christian Hother Sørensen som midlertidig direktør for Jensens Foods, mens en ny profil skal findes.

Samtidig fratræder Anders Engdahl posten for at hellige sig genopretningen af Jensens Bøfhus, som i flere år har kæmpet med faldende omsætning og underskud. Ifølge koncernen handler direktørskiftet om at skabe rum for strategisk fokus på restaurantforretningen.

Anders Engdahl har stået i spidsen for begge forretningsben siden 2022. Også Jensens Foods har været under pres, blandt andet med bøder og påbud fra Fødevarestyrelsen, som dog ikke har haft betydning for direktørskiftet, understreger selskabet.

Siden 2018 har ejerkredsen forsøgt at vende udviklingen i kæden, men resultaterne udebliver. Ifølge kilder nævnt i Børsen kan et salg eller en konkurs ikke udelukkes.

Læs hele historien på FødevareWatch

Log ind