Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det kommer til at smitte af på den danske madscene generelt, at danske Geranium mandag aften kravlede til tops på The World's 50 Best Restaurants liste over de bedste spisesteder i verden. Det siger Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i HORESTA, til Ritzau.

“Det har en kæmpe betydning både for Danmark som turistland på grund af de folk, man trækker til, men også som gastro-nation og for alle de mange restauratører, der lader sig inspirere og udvikler deres forretninger. Så det ikke bare er nogle få restauranter, der er virkelig gode, men det er hele den danske madscene, man får løftet med det her,” siger han.

HORESTA håber, at dansk gastronomis momentum vil kunne bringe flere ind på uddannelserne. Det er det, vi har brug for, når vi kigger 5-10-20 år frem i tiden, hvis vi skal fastholde den styrkeposition, siger Kristian Nørgaard.

Læs hele historien her.

Log ind