Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2025 blev der indført nye regler om betaling af vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter.

Din virksomhed skal ikke foretage sig noget i forbindelse med selve udbetalingen af vederlaget.

Finansiering af vederlag
Vederlaget finansieres via fondsopkrævningerne.

Fondsopkrævningerne er faste bidrag, virksomheder betaler som led i overenskomsten. Pengene går til fælles fonde, der bl.a. bruges til uddannelse, samarbejde – eller som her til udbetaling af vederlag.

Fondsopkrævningerne betales halvårligt af virksomheden (februar og august) til Uddannelses- og samarbejdsfonden via PensionDanmark. Det nye i opkrævningen fra februar er, at der fremover nu opkræves et særskilt bidrag på 2 øre pr. arbejdstime, som vedrører vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter.

På fondsopkrævningerne fra februar 2026 og frem vil der fremgå en særskilt betalingspost vedrørende dette bidrag. Som virksomhed skal du blot fortsætte med at betale fondsopkrævningen som hidtil.

Værd at vide om udbetalingen
Vær obs på, at det kun er er arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af 3F Privat Service, Hotel og Restauration, der har krav på vederlag.

"Arbejdsmiljørepræsentanten får vederlaget udbetalt direkte fra Uddannelses- og samarbejdsfonden," forklarer Karina Lafrenz, juridisk chef i HORESTA.

Vederlaget udgør 9.000 kr. årligt og udbetales én gang om året.

Udbetalingen sker som B-indkomst. Uddannelses- og samarbejdsfonden trækker derfor ikke skat, men indberetter beløbet til SKAT. Vederlaget er ikke pensions- eller feriepengeberettiget, og det indgår ikke i beregningen af øvrige overenskomstmæssige betalinger.

Medlemmer kan kontakte HORESTA ved spørgsmål om vederlaget til arbejdsmiljørepræsentanter eller andre ansættelsesretlige forhold. Ring til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40 eller skriv til callcenter@horesta.dk.

Karina Lafrenz
Juridisk chef
Karina Lafrenz

Fem hoteller vender tilbage til HORESTA

Fem jyske hoteller har valgt at vende tilbage til HORESTA efter en periode uden for brancheforeningen. HORESTA ser beslutningen som en tillidserklæring til den specialiserede rådgivning og det faglige fællesskab.

Lempelser gør det nu lettere at drive restaurant og bar i Jomfru Ane Gade

Det bliver nu lettere at udvikle restauranter og barer i Jomfru Ane Gade. Aalborg Byråd har lempet eksisterende regler og fjerner nu flere af de dokumentationskrav, som HORESTA og branchen har arbejdet for at få ændret. Resultatet er mere smidige rammer og mindre bureaukrati for virksomhederne.

Nye regler om sygemeldte medarbejdere fra 1. juli 2026

Fra 1. juli bliver kommunens opfølgning på sygemeldte mere fleksibel. Virksomheder får en større rolle i vurderingen af, om der er behov for hjælp til at få medarbejderen tilbage i arbejde. Bliv klogere på ændringen her.

Log ind