Korttidsudlejning har de seneste år udviklet sig til et massivt marked i Danmark.
I 2024 blev der registreret 7,3 mio. overnatninger. Det svarer til en stigning på 19 pct. sammenlignet med året før. I samme periode voksede hotelbranchens overnatninger med 4 pct.
Ifølge HORESTA viser udviklingen, at der er behov for regulering og bedre balance.
”Loftet på 70 udlejningsdage om året er for højt. Det skævvrider boligmarkedet i de større byer og konkurrencen i forhold til de professionelle overnatningserhverv. Vi mener derfor, at loftet bør halveres til 35 dage, hvilket svarer mere realistisk til, at man udlejer sin bolig i ferieperioder. Det vil skabe mere balance og en mere fair konkurrence,” siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.
Behov for bedre balance
HORESTA foreslår samtidig, at data på tværs af udlejningsplatforme registreres og samkøres, så det tydeligt fremgår, hvis en udlejer optræder flere steder og i den forbindelse bryder loftet over antal udlejningsdage.
Samtidig skal platformene være forpligtet til at fjerne boliger, der overskrider loftet.
”HORESTA er grundlæggende ikke imod deleøkonomi og korttidsudlejning, men vi har brug for bedre balance. Landets hoteller skal efterleve skrappe sikkerhedskrav og standarder, alt imens der i markedet for korttidsudlejning ofte ses mangelfuld skatteindberetning, sjusk med udlejningsdage og flere eksempler på udlejere, der i praksis driver hoteldrift. Det dur simpelthen ikke," siger Maria Olafsson.
HORESTAs forslag: Fem konkrete tiltag
For at sikre en mere retfærdig og gennemsigtig regulering af korttidsudlejning foreslår HORESTA følgende:
- Implementér EU’s Short Term Rental-forordning
Danmark bør igangsætte implementeringen, så platforme som Airbnb forpligtes til at dele data med myndighederne om de enkelte lejemål og antallet af udlejningsdage. - Registrér udlejningsdage
Det skal ikke kun være indtægt, der registreres. En digital indberetningsløsning skal gøre det nemt at følge, hvor meget hver bolig reelt udlejes. - Sæt grænsen ned
Tag ved lære af andre europæiske storbyer og reducer den årlige maxgrænse til 35 dage (svarende til fem ugers ferie). - Fjern boliger, der har ramt loftet
Udlejningsplatforme skal forpligtes til at blokere eller fjerne boliger, der overskrider den fastsatte årlige udlejningsgrænse. - Indfør minimumsgrænser
Læg en nedre grænse på eksempelvis fem sammenhængende lejedage, så boligudlejning primært sker i ferier og perioder, hvor det reelt er tiltænkt.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt analyseværktøj skal tiltrække flere kulturturister til Danmark
05-09-2025
-
Royal Run kan booste turismen i fire nye værtsbyer
05-09-2025
-
Debatindlæg: Butikker og restauranter lukker for tidligt på turistsæsonen
05-09-2025
-
Palads-biografen kan få hotel og panoramabar på toppen
05-09-2025
-
Too Good To Go træder ind på det asiatiske marked
05-09-2025
-
HORESTA: Loft for korttidsudlejning bør halveres
05-09-2025
-
Danhostel søger ny direktør med fokus på brand og vækst
05-09-2025
-
Forskere advarer mod kystbyggeri: Planlovslempelser kan skade turismen
05-09-2025