Oplever I en hverdag, der er alt for fyldt med dokumentation og ekstremt lange ventetider på ansøgninger til det offentlige? Så er I ikke alene.
Derfor er vi i HORESTA meget glade for, at regeringen nu har taget hul på en stor opgave med at få fjernet bøvl og bureaukrati i Restaurationsloven. Love og regler, som betyder, at branchen skal bruge en masse kræfter på uproduktive ting, der måske nok gav mening engang men ikke gør det længere.
I går deltog vores politiske chef, Maria Olafsson, og erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen, i et indledende møde i Erhvervsstyrelsen for at drøfte, hvordan arbejdet kan gribes an. På mødet understregede Kaare og Maria behovet for en grundig oprydning. Ikke mindst i de regler, der i praksis spænder ben for en effektiv drift.
”Lige som andre lovgivninger findes der i Restaurationsloven regler, som i praksis gør hverdagen langt mere kompliceret, end den behøver at være. De regler skal vi have fat i nu,” siger Maria Olafsson.
I HORESTA har vi allerede udarbejdet et katalog med forslag til forenklinger – blandt andet et forslag om midlertidige alkoholbevillinger.
”Vi har været i dialog med en del fra branchen, som i ventetiden på en alkoholbevilling har måttet vente i uger på at få en midlertidig tilladelse. Det er helt unødvendigt. Vi mener, at ansøgeren inden for maksimalt tre dage skal have udstedt en midlertidig bevilling medmindre, der er helt åbenlyse forhold, der taler herimod. F.eks. at ansøgeren ikke har den fornødne alder eller lign.”, siger Kaare Friis Petersen.
Hvad generer dig i hverdagen?
Vi inviterer nu alle HORESTA-medlemmer til at melde ind med konkrete forslag til, hvordan reglerne i Restaurationsloven kan forbedres og vigtigst af alt forenkles.
Det kan være alt fra krav, der virker ude af proportioner, til processer, der trækker ud i månedsvis. Ingen forslag er for små, og ingen problemer for detaljerede. Hvis reglerne gør jeres hverdag unødigt besværlig, vil vi gerne høre om det.
Kontakt os gerne direkte på mail eller telefon. Jo flere eksempler vi får, desto stærkere står vi i dialogen med myndighederne.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Fortsat fremgang i hotelovernatninger i september
13-11-2025
-
Sunset Boulevard lander ny direktør
13-11-2025
-
Rekordvækst i Københavns Lufthavn i årets første tre kvartaler
13-11-2025
-
Burger King satser stort på kinesisk ekspansion
13-11-2025
-
Restauratør i opråb over udeserveringsgebyr: Ét bord koster 12.000 kr.
13-11-2025
-
Debatindlæg: Venstre vil stramme reglerne for korttidsudlejning
13-11-2025
-
HORESTA sætter spot på flytrafikken til Hotel Insights 2025
13-11-2025
-
Kold College vinder Young Chef 2025
13-11-2025
-
Turismepulje skal skabe aktivitet – ikke skrivebordsprojekter
13-11-2025