Den 2. juni er der frist for momsindberetning og -betaling for 1. kvartal 2025. Hvis du indberetter moms kvartalsvist, bør du nu få styr på tallene og være klar til at indberette.

På skat.dk kan du få hjælp til:

  • at indberette momsen
  • at undgå de typiske fejl
  • at se, hvad du kan trække fra
  • at få gode momsvaner – fx at gemme bilag elektronisk og bogføre løbende

Læs mere her

Få styr på momsreglerne i tide
Momsreglerne er komplekse, og mange i branchen er i tvivl om både fradragsmuligheder og teknisk håndtering. Derfor opfordrer HORESTA til, at virksomheder søger vejledning i god tid.

”Vi oplever, at flere medlemmer har spørgsmål om netop moms. Det gælder både omkring fradrag, nulindberetning og de tekniske muligheder på TastSelv,” siger Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef i HORESTA.

Skattestyrelsen minder også om, at du skal indberette 0 kr., hvis din virksomhed ikke har haft aktivitet i perioden – og at manglende indberetning udløser en afgift på 1.400 kr.

Ny frist for kollektivt søgsmål mod Booking.com

Flere end 10.000 hoteller har allerede tilsluttet sig det europæiske søgsmål mod Booking.com. Nu er fristen forlænget til den 29. august 2025. Det giver endnu flere mulighed for at deltage – gratis og uden juridisk risiko.

Log ind