Fra den 1. februar 2024 skal visse arbejdsmiljørepræsentanter have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.
Ligesom tillidsrepræsentanter er arbejdsmiljørepræsentanter, på overenskomstdækkede områder, særligt beskyttede mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold. Beskyttelsen gælder selv om den pågældende arbejdsmiljørepræsentant ikke er omfattet af en overenskomst, og selvom vedkommende ikke er organiseret. Hvis der ikke findes en overenskomst, som dækker området, er arbejdsmiljørepræsentanten som udgangspunkt ikke særligt beskyttet.
Det sidste bliver ændret pr. 1. februar 2024, således at arbejdsmiljørepræsentanter, som ikke er særligt beskyttet efter en overenskomst har krav på et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.
Der er alene tale om en forlængelse af opsigelsesvarslet, og der er således fortsat ikke noget krav om, at der skal være tvingende årsager til opsigelsen eller krav om en særlig opsigelsesprocedure for arbejdsmiljørepræsentanter, hvis arbejde ikke er dækket af en overenskomst.
Advokatfuldmægtig Vivi Nedergaard Lambert udtaler:
”Man skal som arbejdsgiver være særligt opmærksom ved opsigelse af arbejdsmiljørepræsentanter. Repræsentanten vil som udgangspunkt være særligt beskyttet, hvis området er dækket af en overenskomst, og det derfor en god idé at søge rådgivning hos HORESTA, inden man opsiger en arbejdsmiljørepræsentant.”
Medlemmer kan kontakte HORESTA for rådgivning vedrørende arbejdsmiljørepræsentanter og opsigelse på callcenter@horesta.dk og 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Ny i HORESTA: En personlig og hjemlig oplevelse
08-05-2024
-
Midlertidig lempelse af kontantreglen
08-05-2024
-
Overnatningsrekord for hotellerne i første kvartal
08-05-2024
PRESSEKLIP
-
Sunset Boulevard tester nyt stort skridt mod emballagefri dine-in
08-05-2024
-
Balder indgår lejeaftale med Go Hotels på Hotel Østerport
08-05-2024
-
Skagens største hotel bygger for tocifret millionbeløb
08-05-2024
-
Strawberry udvider sin portefølje i Danmark med The Reef
08-05-2024
-
Stort hotel slår dørene op efter gennemgribende renovering
08-05-2024
-
Ny ansøgningsrunde: 82 millioner kroner skal uddeles til kyst- og naturturismen
08-05-2024