Fra den 1. januar 2024 indføres der et krav om at have et digitalt kasseapparat for alle virksomheder i en række brancher, herunder restauranter, cafeer, værtshuse, diskoteker og pizzeriaer. Kravet gælder alene for virksomheder med en omsætning på under 10 millioner kroner.
I starten af oktober sendte Skattestyrelsen et informationsbrev ud til 800 af de virksomheder, som vil blive underlagt kravet om at have et digitalt kasseapparat. Senere i oktober sender Skattestyrelsen brevet ud til de resterende virksomheder, som vil blive omfattet af kravet om digitalt kasseapparat.
Derudover findes der på Skattestyrelsens hjemmeside information om kravet til de virksomheder, som bliver omfattet af kravet. Der er blandt andet tale om 15 specifikke tekniske krav, som et digitalt kasseapparat skal leve op til. Du kan læse de 15 tekniske krav her.
Hvis du er en af de virksomheder, der bliver omfattet af kravet fordi du har en omsætning på under 10 millioner kroner er det vigtigt, at du snarest kontakter din leverandør af kasseapparater for at sikre, at dit kasseapparat enten allerede lever op til kravene for digitale kasseapparater, eller for at høre, om dit kasseapparat evt. kan opdateres, så det fremover lever op til kravene.
Lever dit kasseapparat ikke op til kravene og kan det heller ikke opdateres, vil du være nødt til at investere i et nyt kasseapparat.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte HORESTAs erhvervsjuridiske chef, Kaare Friis Petersen.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic runder nyt millionoverskud og opruster i Aarhus
06-05-2025
-
Alsik Hotel & Spa mindsker underskud og ser fremgang i gæstetilfredshed
06-05-2025
-
Ny chef concierge skal løfte gæsteoplevelsen hos 1 Hotel Copenhagen
06-05-2025
-
Arena Næstved i modvind efter påstand om unfair konkurrence
06-05-2025
-
Rekordtravl april i Københavns Lufthavn med vækst fra USA
06-05-2025
-
Randerschef bliver ny direktør på ikoniske Ruths Hotel
06-05-2025
-
Pejsegården giver milliontab, men ledelsen ser lys forude
06-05-2025
-
Innovation og netværk i fokus, når det populære event "Meet the Geeks” vender tilbage
06-05-2025