I dag er det et krav. Virksomhederne skal tage imod kontanter fra kunderne i tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 22.00. Enkelte forretninger kan dog lukke kassen allerede kl. 20.00, hvis det vurderes, at de har forhøjet risiko for tyveri.
Den regel skal erhvervsministeren komme med et forslag til en revision af i indeværende kalenderår. HORESTA arbejder for, at loven afskaffes, så virksomhederne selv kan vælge, om de ønsker at modtage kontanter.
”Håndtering er kontanter er både omkostningstungt, og det indebærer desuden en risiko for forretningen og personalet i form af tyveri. Vi mener grundlæggende, at det bør være virksomhederne, der beslutter, om de ønsker at modtage denne form for betaling,” fortæller Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef i HORESTA.
Han tilføjer, at betalingsmarkedet har udviklet sig meget de senere år.
”Kortbetaling har vi kendt længe, men mobilbetaling er vundet frem mange steder, og det er efterhånden få, der udelukkende har kontanter som betalingsform. Selvfølgelig risikerer virksomhederne af afskære sig fra denne kundegruppe, men det bør være deres eget valg,” lyder det fra Kaare Friis Petersen.
Han tilføjer desuden, at der er et hygiejneargument, som også spiller ind i forhold til håndtering af kontanter. Særligt her i coronatiden, hvor virksomhederne arbejder med at minimere berøringsflader.
HORESTA mener grundlæggende, at når bankfilialer og kommunernes borgerservice kan være kontantløse, så bør det også være muligt for hoteller og restauranter.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Kampen om helårsturisme: 22 kommuner overhaler 2030-mål
13-01-2026
-
København mister førerposition som verdens cykelby
13-01-2026
-
Odense drømmer stort: Ny attraktion skal trække verden til Fyn
13-01-2026
-
Ny midlertidig salgs- og marketingchef på Hotel Vejlefjord
13-01-2026
-
Hotelprojekt i Næstved sat i bero efter pres fra borgere
13-01-2026
-
HORESTA: Kommunal støtte udfordrer fair konkurrence i landets kommuner
13-01-2026
-
Hotel Fuglsøcentret bliver en del af international hotelkæde
13-01-2026