I dag er det et krav. Virksomhederne skal tage imod kontanter fra kunderne i tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 22.00. Enkelte forretninger kan dog lukke kassen allerede kl. 20.00, hvis det vurderes, at de har forhøjet risiko for tyveri.
Den regel skal erhvervsministeren komme med et forslag til en revision af i indeværende kalenderår. HORESTA arbejder for, at loven afskaffes, så virksomhederne selv kan vælge, om de ønsker at modtage kontanter.
”Håndtering er kontanter er både omkostningstungt, og det indebærer desuden en risiko for forretningen og personalet i form af tyveri. Vi mener grundlæggende, at det bør være virksomhederne, der beslutter, om de ønsker at modtage denne form for betaling,” fortæller Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef i HORESTA.
Han tilføjer, at betalingsmarkedet har udviklet sig meget de senere år.
”Kortbetaling har vi kendt længe, men mobilbetaling er vundet frem mange steder, og det er efterhånden få, der udelukkende har kontanter som betalingsform. Selvfølgelig risikerer virksomhederne af afskære sig fra denne kundegruppe, men det bør være deres eget valg,” lyder det fra Kaare Friis Petersen.
Han tilføjer desuden, at der er et hygiejneargument, som også spiller ind i forhold til håndtering af kontanter. Særligt her i coronatiden, hvor virksomhederne arbejder med at minimere berøringsflader.
HORESTA mener grundlæggende, at når bankfilialer og kommunernes borgerservice kan være kontantløse, så bør det også være muligt for hoteller og restauranter.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Dagmar udvider med nye værelser i Ribe
28-10-2025
-
Nimb Hotel anerkendes med flere priser
28-10-2025
-
Nyt lejlighedshotel skyder op nær Amager Strand
28-10-2025
-
Minister: Regler for korttidsudlejning skal håndhæves bedre
28-10-2025
-
Mikkeller-restaurant i lufthavnen fik sur smiley og bøde
28-10-2025
-
Historisk hotel ved Vesterhavet opnår Greenkey-certificering
28-10-2025
-
Stor interesse for ny afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy
28-10-2025
-
Starbucks-ansatte truer med strejke
28-10-2025