Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hungry Dane Burgers fra København, der tidligere i år vandt titlen som Skandinaviens Bedste Burger 2026, har opnået en 13. plads ved World Burger Championships i Indianapolis.

Burgerkæden fik 94,12 ud af 100 point. I alt 57 hold kæmpede om de sidste syv pladser i den afsluttende finalerunde.

Peter Kolos, stifter af Hungry Dane Burgers og holdkaptajn, kvalificerede sig desuden til lørdagens Super Qualifier, der fungerede som opsamlingsfinale.

Peter Kolos fortæller, at holdet er stolt af placeringen og tager erfaringer med hjem til København. Han håber samtidig på flere internationale konkurrencer på samme niveau.

Nye kokkeprofiler: Bedre match mellem uddannelse og virksomhed

Nye profiler på kokkeuddannelsen gør det lettere at uddanne elever med afsæt i virksomhedens køkken og produktion. Det giver tydeligere rammer for oplæringen og færre krav om udstationering – samtidig med at kokkeuddannelsens faglighed fastholdes.

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

KFC skifter Pepsi ud med Coca-Cola i USA

Fastfoodkæden KFC skifter sodavandsleverandør på det amerikanske marked for første gang i årtier. Aftalen med Coca-Cola skal understøtte kædens arbejde med at tiltrække kunder fra konkurrenterne.

Log ind