Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden åbningen den 20. juni 2025 har Center Parcs Nordborg Resort registreret mere end 450.000 overnatninger og taget imod over 160.000 gæster. De største udenlandske markeder har været Tyskland, Holland og Belgien, men resortet har også haft gæster fra blandt andet USA, Storbritannien, Israel og De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge Gitte Hoeg Andersen, Sales & Marketing Manager hos Nordborg Resort, viser det første år, at resortet kan tiltrække nye målgrupper til området og bidrage til væksten i turismen i Sønderborg Kommune.

Turismetallene for kommunen viser en samlet vækst på 16,3 pct. i 2025 sammenlignet med året før. Samtidig passerede antallet af udenlandske overnatninger for første gang én million.

Resortet fremhæver også, at det i løbet af det første år har opnået DGNB GULD-certificering. Center Parcs Nordborg Resort forventer at styrke sin position yderligere med nye aktiviteter og initiativer i det kommende år.

Læs også mere hos Turistmonitor

Hotel Insights samler branchens ledere i København den 19. juni

Hvordan ser udviklingen ud i hotelmarkedet lige nu, og hvad kan branchen forvente i den kommende tid? Det er blandt spørgsmålene, når HORESTA inviterer til Hotel Insights 2026 i København den 19. juni. Her venter en formiddag med nye markedsdata, analyser og inspiration fra branchens centrale aktører.

Marriott runder milepæl med hotel nummer 10.000

Marriott International har åbnet eller overtaget sit hotel nummer 10.000 og markerer dermed en ny milepæl i koncernens globale vækst. Hotelgiganten er i dag repræsenteret i 146 lande og har flere hoteller på det danske marked.

Strawberry passerer historisk milliardomsætning

Den nordiske hotelkoncern Strawberry leverede i 2025 sit bedste resultat nogensinde. Koncernen peger på høj efterspørgsel, stigende international turisme og stærk udvikling i flere storbyer, herunder København.

Log ind