Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Villa Hesnæs på Falster har åbnet et nyt wellnessområde udviklet af Scandinavian Sauna. Det cirka 40 kvadratmeter store område er etableret i hotellets tidligere garage og rummer blandt andet dampbad, infrarød sauna og en mobil sauna placeret ved kysten med udsigt over Østersøen.

følge Scandinavian Sauna er projektet et eksempel på en udvikling i wellnessbranchen, hvor efterspørgslen efter mindre og stedsspecifikke oplevelser tæt på naturen vokser. Hotellets placering omgivet af skov og hav har været en central inspirationskilde i udformningen af området.

Den mobile sauna er placeret ved vandkanten, så gæsterne kan kombinere saunaoplevelsen med et dyp i Østersøen. Scandinavian Sauna fremhæver samtidig mobile saunaer som en fleksibel løsning for hoteller og retreatsteder, der ønsker at etablere wellnessfaciliteter med et mindre byggeri end traditionelle spa-anlæg.

Hotel Insights samler branchens ledere i København den 19. juni

Hvordan ser udviklingen ud i hotelmarkedet lige nu, og hvad kan branchen forvente i den kommende tid? Det er blandt spørgsmålene, når HORESTA inviterer til Hotel Insights 2026 i København den 19. juni. Her venter en formiddag med nye markedsdata, analyser og inspiration fra branchens centrale aktører.

Marriott runder milepæl med hotel nummer 10.000

Marriott International har åbnet eller overtaget sit hotel nummer 10.000 og markerer dermed en ny milepæl i koncernens globale vækst. Hotelgiganten er i dag repræsenteret i 146 lande og har flere hoteller på det danske marked.

Strawberry passerer historisk milliardomsætning

Den nordiske hotelkoncern Strawberry leverede i 2025 sit bedste resultat nogensinde. Koncernen peger på høj efterspørgsel, stigende international turisme og stærk udvikling i flere storbyer, herunder København.

Log ind