Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et forslag fra Venstre i Københavns Borgerrepræsentation lægger op til at gøre udeservering mulig på Rådhuspladsen, som i dag er uden caféborde.

Forslaget blev behandlet på et møde i borgerrepræsentationen torsdag 18. september og skal ifølge partiet undersøge, hvad der konkret kan lade sig gøre.

Gruppeforperson for Venstre, Louise Theilade Thomsen, understreger, at det ikke handler om at fylde hele pladsen med serveringssteder, men om at skabe rammer for ophold og samvær uden at hindre det daglige flow af mennesker.

I forslaget beskrives Rådhuspladsen som ”byens hjerte”, og det fremhæves, at muligheden for udeservering skal kunne begrænses ved særlige lejligheder som demonstrationer eller offentlige fejringer.

Venstre ønsker med initiativet at give både københavnere og turister mulighed for at nyde en pause midt i byens travlhed – med udsigt til rådhuset og pladsens liv.

Læs hele historien på Turistmonitor

Jeppe Møller-Herskind bliver ny administrerende direktør i HORESTA

HORESTA har forfremmet Jeppe Møller-Herskind til administrerende direktør. Som vicedirektør har han gennem de seneste år været en central del af organisationens medlemsvækst og kommercielle udvikling. Han har desuden været branchens synlige stemme i medierne på mange af de politiske dagsordener. Samtidig med udnævnelsen udvides HORESTAs direktion med juridisk direktør Karina Lindewald.

Log ind