Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmarks Akvarium i Charlottenlund har stået tomt i over et årti, men det kan snart ændre sig.

Saxo Banks direktør Kim Fournais har købt bygningen for 37,5 mio. kr. og planlægger at omdanne den til Folkehuset – et moderne kultur- og oplevelseshus med blandt andet hotel, spa, fitness, restauranter, rooftop-bar og en koncert- og konferencesal med plads til 1.000 gæster.

Projektet afventer godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen samt en ny lokalplan i Gentofte Kommune. Planerne nyder opbakning fra Charlottenlund Slot, som ser stor synergi mellem slottet og det kommende Folkehus.

Mads Hedegaard, direktør for Charlottenlund Slot, mener, at projektet kan skabe et nyt kulturelt og erhvervsmæssigt samlingspunkt for området. Han opfordrer samtidig til, at en nærliggende bygning – planlagt til ungdomsboliger – inddrages i visionen.

Ambitionen er at forene kultur, erhverv og velvære i en ny, samlet helhed i hjertet af Charlottenlund.

Læs hele historien på Turisme24.dk

Log ind