Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når HORESTA afholder årsdag den 30. oktober i Øksnehallen, bliver det med turismeminister Morten Dahlin (V) som første navn på scenen. Han vil give en politisk status og præsentere, hvordan regeringen vil understøtte turismens fremtidige udvikling.

Ifølge en pressemeddelelse fra HORESTA vil Morten Dahlin blandt andet komme ind på, hvordan konkrete virkemidler og prioriteringer kan sikre branchens fortsatte vækst. Årsdagen samler ledere og beslutningstagere fra hele oplevelsesøkonomien, og programmet rummer også internationale navne.

USA's tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, fremtidsforsker Dasha Krivonos og foredragsholder Rasmus Ankersen vil levere indsigter i, hvordan globale forandringer og erfaringer fra sportens verden kan inspirere erhvervet.

Tv-vært og hotelejer Lene Beier styrer programmet som dagens moderator, mens musiker Saint Clara runder arrangementet af med en optræden.

Læs hele historien på Turistmonitor.dk

Læs også mere på Turisme24

Morten Dahlin åbner HORESTA Årsdag 2025

Hvordan skal turismen bidrage til fremtidens Danmark? På HORESTA Årsdag 2025 sætter turismens minister Morten Dahlin (V) scenen med regeringens strategi for dansk turisme og giver branchen indblik i de vigtigste politiske prioriteringer.

Log ind