Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Karina Møller, medejer af den lille restaurant C'ho Fame i København, betaler knap 12.000 kr. om året for at have ét cafébord med to stole stående på fortovet. Det sker bl.a. som følge af nye gebyrregler indført af Københavns Kommune i 2025, hvor byen er opdelt i to zoner for udeservering – og C'ho Fame ligger i den dyreste.

Restauratøren mener, at gebyret er urimeligt højt og ikke tager højde for, at mange mindre spisesteder kun har ganske få pladser. Hun kritiserer også, at man skal betale året rundt, selvom man kun anvender udeserveringen i sommerhalvåret.

HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind bakker op og peger på, at udeservering kan være en vigtig indtægtskilde, som nu risikerer at blive urentabel.

Flere restauratører udtrykker utilfredshed, og blandt politikere i kommunen er der delte meninger om, hvorvidt gebyrerne bør lempes eller fastholdes.

Læs hele historien på TV 2 Kosmopol

Kold College vinder Young Chef 2025

Fire hold fra gastronomiuddannelser i hele landet dystede i smag, kreativitet og samarbejde – og Kold College trak det længste strå på hjemmebane til Young Chef 2025.

Log ind