Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som led i den 19. sanktionspakke mod Rusland har EU nu indført et direkte forbud mod at levere turisttjenester i og til Rusland fra virksomheder etableret i EU. Det gælder blandt andet rejsebureauer, rejsearrangører, flyselskaber og andre aktører, der udbyder pakkerejser eller hotelophold med russisk destination.

Ifølge brancheforeningen Rejs er det første gang, at rejsebranchen rammes så direkte af EU’s sanktioner. Forbuddet er nedfældet i forordningens artikel 5n, stk. 2, og skal medvirke til at lægge yderligere pres på Rusland som følge af krigen i Ukraine. Samtidig byder flere lande uden for EU – herunder Tyrkiet, Thailand og Maldiverne – fortsat russiske turister velkommen.

Den ændrede geopolitik påvirker også lufttrafikken. EU og Rusland har gensidigt forbudt hinandens flyselskaber adgang til deres luftrum, hvilket tvinger europæiske selskaber til længere ruter til Asien. Imens kan kinesiske fly fortsat flyve over Rusland, hvilket giver dem en konkurrencefordel – en fordel, USA nu overvejer at sætte en stopper for.

Læs hele historien på Standby.dk

Log ind