Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

To nye Pizza Hut-restauranter var annonceret til åbning i Aarhus i sommeren 2025 – ved Stjernepladsen og i Viby. Men de forblev tomme, og nu står det klart hvorfor: Selskabet bag Pizza Hut i Danmark er gået konkurs.

Det bekræfter både kædens nordiske landechef Nina Ljungdahl og kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Konkursen omfatter samtlige 13 danske restauranter, som blev drevet i samme selskab. Oprindeligt var det kapitalfonden Directional Capital, der stod bag relanceringen og planlagde over 40 nye restauranter i Danmark over fem år.

Aarhus havde en særlig symbolsk betydning, da byens Klostertorv husede Danmarks første Pizza Hut i 1994. Men den planlagte genkomst er nu aflyst. Mens kæden i Sverige forsøger en rekonstruktion, var det ikke muligt i Danmark.

Dermed er Pizza Huts tilstedeværelse i Danmark atter fortid – før den overhovedet nåede at genopstå.

Læs hele historien på Stiften

Læs også mere på FødevareWatch

Log ind