Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Manglen på faglært arbejdskraft er en stor udfordring for hoteller og restauranter.
En ny rekrutteringssurvey viser, at 35 procent af rekrutteringsforsøg ender forgæves eller med en anden profil end ønsket. Derfor glæder HORESTA sig over regeringens nye erhvervsudspil, der afsætter en milliard kroner årligt til at styrke uddannelserne fra 2030.

Pia Svane, chef for uddannelser og konkurrencer i HORESTA, fremhæver særligt to initiativer: Unge med to års erfaring kan nu tage en faglært uddannelse på blot 18 uger, og flere uddannelser samles på færre skoler for at løfte kvaliteten. HORESTA ser det som første skridt i en langsigtet indsats for at sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft i branchen.

Læs hele historien på Turisme24

Økomærke giver Vingsted adgang til offentlige kunder

Vingsted Hotel & Konferencecenter har opnået Det Økologiske Spisemærke i bronze og er nu blandt leverandørerne i statens indkøbsaftale. Det skal sikre flere gæster i lavsæsonen og styrke stedets grønne profil.

Log ind