Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Scandic Hotels lægger an til en markant udvidelse af sin portefølje med 40-50 nye hoteller inden 2030. Væksten skal drives af både koncernens egne koncepter og en ny og mere struktureret franchisemodel, hvor også danske aktører inviteres med.
Ifølge Søren Faerber, udviklings- og strategidirektør i Scandic, er potentialet særligt stort i mindre byer, hvor efterspørgslen fra loyalitetsgæster er stigende. En ny organisationsstruktur med centralisering af funktioner som økonomi og HR skal samtidig sikre ensartet drift og en styrket gæsteoplevelse på tværs af lande.
Peter Jangbratt, ny direktør for Danmark og Sverige, skal føre den samlede operative drift ud i praksis og sikre, at alle hoteller arbejder efter samme model. Der er også planer om renoveringer og investeringer i den eksisterende portefølje i Danmark, ligesom digitale værktøjer og fleksible medarbejderløsninger rulles ud.
Scandic ønsker at styrke både lønsomhed og arbejdsglæde, samtidig med at kæden positionerer sig stærkere i hele Norden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Strawberry øgede omsætningen markant i Danmark i 2024
09-07-2025
-
Jensens Bøfhus fordobler underskud og trækker sig fra Sverige
09-07-2025
-
Undersøgelse: Optimisme blandt restauranter trods økonomiske udfordringer
09-07-2025
-
D’Angleterre fastholder millionoverskud trods renoveringer
09-07-2025
-
Brøndums Hotel jagter helårsgæster efter nyt underskud
09-07-2025
-
København oplever stor interesse efter international kåring
09-07-2025
-
Ikonisk politistation i København bliver til hotel
09-07-2025