Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurantkæden Flammen forventer nu at åbne sin nye restaurant i Hillerød i slutningen af august eller starten af september.

Oprindeligt blev åbningen annonceret i 2021, men projektet er gentagne gange blevet udskudt som følge af ombygningen af det tidligere shoppingcenter Gallerierne.

Direktør Piet Klein understreger, at interessen for projektet er intakt, og at Flammen ikke har været årsag til forsinkelserne. Den kommende restaurant skal rumme over 250 gæster og beskæftige omkring 50 medarbejdere.

Flere nøglepersoner er allerede ansat, herunder restaurantchefen og køkkenchefen, som har erfaring fra en anden Flammen-restaurant.

Flammen kommer til at ligge side om side med den svenske kæde Pincho Nation, der åbner i samme bygning med plads til 175 gæster. Ifølge Piet Klein er planlægningen langt, og kæden ser frem til at åbne i det centrale Hillerød.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder (kræver login)

Joe & The Juice er tilbage i plus

Juicekæden har vendt underskud til overskud og oplever rekordomsætning. Ny kapital og ambitiøs vækststrategi skal sikre ekspansion på kernemarkeder og nye regioner.

Debatten om drikkepenge ruller videre

Hvordan drikkepenge gives og opfattes er under forandring i takt med nye betalingsvaner og teknologiske løsninger. HORESTA deltog tidligere på ugen i DR Aftenshowet for at fremhæve behovet for fleksibilitet og respekt for gæstens oplevelse.

Log ind