Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Horesta introducerer et nyt, automatiseret ESG-værktøj udviklet i samarbejde med Position Green og Valified. Det skriver Turistmonitor.

Værktøjet skal lette ESG-afrapportering for hotel-, restaurant- og turismebranchen og forventes at være klar inden årets udgang.
Ifølge Horesta's viceadm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, vil værktøjet spare virksomhederne tid og ressourcer ved over tid at automatisere en stor del af afrapporteringen. Desuden vil det muliggøre branchebenchmarking, så virksomheder kan sammenligne deres ESG-data med konkurrenter.

Behovet for ESG-afrapportering er øget på grund af nye lovkrav til danske virksomheder.

Horesta, Valified og Position Green starter en væsentlighedsanalyse i august, som forventes færdig i tredje kvartal. Test og onboarding af de første virksomheder begynder i efteråret.

Læs hele historien på Turistmonitor.dk

HORESTA blev et endnu stærkere branchefællesskab i 2024

HORESTA kan fejre en solid vækst med over 300 nye virksomheder i medlemskredsen i 2024. Store aktører som Joe & The Juice, Madklubben, Bella Grande og Park Lane Copenhagen melder sig under fanerne, mens nye strategiske initiativer skal styrke branchen i 2025.

HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt

Danskernes opbakning til turismen er faldet fra 78 pct. i 2023 til 74 pct. i 2024. HORESTA ser det som en udfordring, men understreger, at tre ud af fire fortsat er positive.

Log ind