Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Jakob Koch Nielsen fik en opringning mandag aften med ti gæster, der gerne ville besøge en af hans restauranter, Osteria Pirlo på Amager.
De ville komme tirsdag og fik lov til at omgå nogle regler for større selskaber på restauranten.
Klokken 17:58 dagen efter skrev de, at de blev forsinkede. To minutter før de skulle ankomme. Jakobs personale rokerede hurtigt rundt, så de kunne beholde bordet. 18:23 skrev de i en mail, at de var kede af det, men at de alligevel ikke kunne komme.
”Det er et meget slemt tilfælde, men vi oplever desværre flere aflysninger i sidste øjeblik hver uge. 5000 eller 6000 kroner lyder måske ikke af mange penge, men når det sker flere gange hver uge, bliver det til rigtig mange penge på et år,” siger Jakob Kock Nielsen, der er direktør for og indehaver af fire restauranter i København.
Sene afbud eller udeblivelse er ifølge brancheforeningen for restauranter og hoteller, HORESTA, en stigende tendens.
”Det et er kæmpe problem, og den nyeste tendens er, at gæster bestiller borde på to eller flere forskellige restauranter en fredag aften, og så beslutter de sig først på dagen, hvor de vil spise. Vi opfordrer derfor restauranterne til at tage et 'noshow'-gebyr,” siger vicedirektør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025