Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For nylig kunne Nyborg Strand berette om, at den første kontrakt med tilhørende ESG-klausul var indgået med en af hotellets faste leverandører, Multiline. ESG-klausuler bliver fremover et fast element i alle kontrakter med leverandører og samarbejdspartnere for at sikre, at bæredygtighed integreres i alle leverancer.

Nu håber Nyborg Strand, at de med et gratis ESG-kursus kan give deres partnere de grundlæggende redskaber og den viden, de har brug for, for at kunne opfylde de krav, som hotellet fremover kommer til at stille i forlængelse af blandt andet ESG-klausuler. Det fremgår af en pressemeddelelse.

“Vi har lanceret dette kursus med det formål at bygge bro mellem vores ambitioner i forhold til ESG og ansvarlighed og vores leverandørers evne til at implementere dem i praksis,” fortæller Jan G. Larsen, direktør på Nyborg Strand.

Bæredygtighed lever i det skjulte

Landets indkøbere af events og konferencer har for svært ved at orientere sig i, hvordan venues og konferencecentre reelt arbejder med miljø og bærdygtighed, viser ny undersøgelse.

Log ind