Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

​​Er den økologiske bøf økologisk, den friskfangede fisk frisk og har landmandens dyr i stalde og på marker det, som de skal ifølge dyrevelfærdsloven?

Sådan lyder nogle af de emner, som mere end 6.500 særligt målrettede kontroller fra Fødevarestyrelsen​ sætter lup på i 2023. Kontrollerne supplerer årets knap 40.000 almindelige fødevarekontroller bl.a. på landets spisesteder og de mere end cirka 8.000 årlige kontroller i blandt andet landbruget.

'På kontrollerne har vi ekstra tid til at se på blandt andet restauranternes dokumentation for, at maden på menukortet lever op til det, de lover deres kunder og på landmandens dokumentation for medicinforbruget til dyrene. Men lige så vigtigt: Vi bruger tid på at vejlede om de regler, der gælder inden for de særligt udvalgte områder, vi ser nærmere på i årets løb', fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen, Vibeke Højbjerg.

​​Se Fødevarestyrelsens målrettede kontrolkampagner for 2023 

Log ind