Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I efteråret 2020 besluttede Sunset Boulevard derfor at fjerne alle plastikdimser, papirmøller og andet legetøj fra børnemenuen. I stedet bidrager gæsterne nu til etablering af folkeskove, når de køber en børnemenu i restauranterne. Nu er ikke mindre end 203.680 træer sat i jorden i eller omkring otte danske byer. Det svarer til et samlet areal på over 80 fodboldbaner, skriver Sn.dk.

”Vi er stolte af at kunne sige, at alle træerne nu er sat i jorden. Og det gør mig glad, at det er med gæsternes fulde opbakning. Det betyder jo, at gæsterne må undvære legetøjet når de køber vores børnemenu, men til gengæld er vi alle sammen med til at bidrage til endnu mere grøn skov, og gøre en lille forskel i det samfund vi er en del af,” siger Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Sunset Boulevard har sammen med Growing Trees Network sat træerne i jorden i Greve. Træerne skal bidrage til den grønne omstilling og vokse op og blive til ny folkeskov, som fremtidige generationer får glæde af.

Læs hele historien her.

Video: Fra fritidsjobber til restaurantchef

Da Adile Carkaci var 16 år, fik hun job som fritidsjobber hos Sunset Boulevard. Siden da har hun arbejdet sig op, og er nu blevet restaurantchef for fastfood-kædens restaurant i Korsør.

Log ind