Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For et par måneder siden kom nyheden om, at de to Vin for Dig-indehavere, Mathias Bruhn og Marco Schmidt, ville supplere deres to forretninger i Ribe og Vejen med en ny kombineret vinbutik og restaurant under navnet Prego i Bror Ditlevs gamle lokaler i Kolding, skriver JV.dk.

Det var planen, at stedet skulle åbne i løbet af november, men der er stadig mørkt i lokalerne. Det betyder dog ikke, at åbningsplanerne er droppet, men blot udskudt. Det forklarer Mathias Bruhn til Ugeavisen Kolding.

”Vi kommer til at åbne i løbet af foråret 2023. Det handler ikke om tekniske udfordringer eller lignende, men om at vi har for travlt i vores andre butikker, og når vi så lider lidt af personalemangel, så føler vi ikke, at vi har hænder nok til at sætte det her nye koncept i gang endnu. Vi vil hellere gøre det ordentligt i butikkerne, for det kræver tid at køre noget nyt i gang fra bunden, så vi samtidig kan leve op til vores standard, når vi så åbner Prego, siger Mathias Bruhn.

Læs hele historien her.

Log ind