Det kommende kommunalvalg i København kan blive et af de mest afgørende i nyere tid. For første gang i 100 år er det ikke givet, hvem der skal lede København. Det betyder, at retningen for vores by og for vores erhverv kan blive ændret markant.

Københavnernes kryds den 18. november vil få stor betydning for, hvordan vi fremover kan drive hoteller, restauranter, barer og oplevelsessteder i hovedstaden.

Skal København være en by, hvor erhvervslivet kan blomstre eller en by, hvor regler, restriktioner og lange processer kvæler initiativet? Det skal vi have svar på.

Når magten er i bevægelse, lytter politikerne – og det er nu, vi skal bruge vores stemme til at sikre bedre vilkår for vores erhverv.

Derfor inviterer HORESTA til kommunalvalgsdebat onsdag den 12. november kl. 08.30–11.30 på Seaside Toldboden.

Her samler vi en række af byens toneangivende kandidater til en skarp debat om, hvordan vi skaber de bedste rammer for vores erhverv med udgangspunkt i aktuelle emner som Airbnb, udeservering, natteliv og Kødbyen.

Panelet består af:

  • Louise Theilade Thomsen (Venstre)
  • Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet)
  • Christopher Røhl (Radikale Venstre)
  • Astrid Aller (SF)
  • Frederik Werner Uldal Kronborg (Enhedslisten)
  • Mathilde Kastbjerg (Det Konservative Folkeparti)
  • Alexander Ryle (Liberal Alliance)
  • Emilie Mindegaard-Müllertz (Moderaterne).

Programmet for dagen:
Kl. 08.30-09.00 – Ankomst på Seaside
Kl. 09.00-11.00 – Debat med indlagt pause
Kl. 11.00-11.30 – Mulighed for at netværke og tale med politikerne

Vi glæder os til en inspirerende formiddag på Seaside Toldboden, hvor du kan møde både kolleger og politikere og være med til at præge debatten om fremtidens København.

Af hensyn til plads og forplejning bedes du tilmelde dig via linket. Du skal være velkommen til at tage en kollega med, og hvis du ikke har mulighed for selv at deltage, må du gerne dele invitationen med en kollega.

Tilmeld dig her

Maria
Politisk chef
Maria Olafsson

PRAKTISK INFO

HVOR

Seaside Tolboden, Nordre Toldbod 18-24, 1259 København

HVORNÅR

Onsdag den 12. november
kl. 08.30–11.30

Billeder

Der kan lejlighedsvis blive taget billeder til HORESTAs arrangementer. Det vil som udgangspunkt være stemningsbilleder og ikke personfokuserede. 

HORESTA forbeholder sig ret til at bruge billederne til markedsføring af egne produkter og ydelser.

Hvilket emne vil du gerne
på kursus i?

HORESTA planlægger løbende kurser om forskellige brancherelevante emner. Hvilke afhænger af, hvad vores medlemmer og andre interesserede har behov for.

Lad os høre hvilke emner du synes, vi skal arrangere et kursus eller webinar om, så planlægger vi det hurtigst muligt.