De fem jyske hoteller, Hjerting Badehotel, Fanø Krogaard, Arnbjerg Pavillonen, Hotel Britannia og Hotel Hedegaarden, har inden for kort tid valgt at blive en del af HORESTA. Fælles for dem alle er, at de tidligere har været medlem hos HORESTA og nu har besluttet sig for at vende tilbage.
Hos Arnbjerg Pavillonen er man glad for nu at vende retur.
"Det føles naturligt at komme tilbage til HORESTA. Vi har tidligere fået en medlemsservice, der er konkret, grundig og skræddersyet til netop vores virksomhed, og den vælger vi nu at komme tilbage til. Den nære rådgivning gør en vigtig forskel, når man i hverdagen har brug for rådgivning fra nogen, der kender branchen indgående," siger direktør Casper Rosendahl, direktør hos Anbjerg Pavillonen.
Vækker stor begejstring
At fem velkendte hoteller vælger HORESTA til igen vækker stor begejstring hos HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind.
"Det er en stærk tillidserklæring, når virksomheder, der har prøvet forskellige tilbud på markedet, vælger HORESTA til igen. Vi ser det som et udtryk for, at de oplever den største værdi hos os, fordi vi er specialiseret i hotel-, restaurant- og turismeerhvervet og kan levere rådgivning, politisk interessevaretagelse og medlemsservice, der er tæt på virksomhedernes hverdag. Det gør mig både stolt og optimistisk på branchens vegne."
De fem nye medlemskaber kommer på et tidspunkt, hvor HORESTA står stærkt med rekordmange medlemmer og en høj medlemstilfredshed. Samtidig investerer organisationen målrettet i at styrke medlemsservicen yderligere gennem nye tilbud, stærkere netværk og endnu mere branchespecifik rådgivning.
De nye indmeldte hoteller sender ifølge HORESTA et vigtigt signal.
”Med Hjerting Badehotel, Fanø Krogaard, Arnbjerg Pavillonen, Hotel Britannia og Hotel Hedegaarden får HORESTA fem hoteller med stærke lokale rødder og høje ambitioner tilbage ombord. Samtidig sender deres valg et tydeligt signal om værdien af et branchefællesskab, hvor specialisering, faglighed og nærhed er i centrum,” siger Jeppe Møller-Herskind og fortsætter:
”For HORESTA handler det om mere end fem nye medlemskaber. Det er endnu et skridt mod et endnu stærkere fællesskab for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet, hvor flere virksomheder vælger en organisation, der alene har branchen som sit fokus.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Fem markante hoteller vender tilbage til HORESTA
26-06-2026
-
Sommerens vigtigste tjek: Unge medarbejdere
26-06-2026
PRESSEKLIP
-
Cofoco sætter ny overskudsrekord
26-06-2026
-
Ny Scandic-kæde udvider til endnu et nordisk marked
26-06-2026
-
Danmarks rigeste mand vil købe Aarhus Airport
26-06-2026
-
Milliondonation skal sikre nordjysk attraktion
26-06-2026
-
De Konservative vil styrke turismens rammevilkår
26-06-2026
-
Ny ledelse sætter kursen på Hotel Pejsegården
26-06-2026
-
Nu åbner ny turismeuddannelse for ansøgere
26-06-2026
-
Internationalt: Hotel Hans Egede i Nuuk løfter resultatet markant
26-06-2026