Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I en konkurrencepræget eventbranche, der både har været presset af Corona og nu en inflations- og energikrise, har VINGSTED hotel & konferencecenter aldrig tidligere haft så mange konferencegæster som i 2022, og aldrig tidligere er så mange af gæsterne smuttet i skifteskoene for at deltage i en fælles aktivitet – og tendensen ser ud til at fortsætte i 2023.

”Det er faktisk en helt vild rejse, vi har været på,” fortæller Brian Runge, ansvarlig for salg og marketing samt event og konferencer på VINGSTED hotel & konferencecenter i Vejle, og fortsætter:

”De seneste 6 år har vi fokuseret 100 procent på mødeaktivitet og teambuilding for erhvervslivet, og det har været en stor succes. 2022 var et rekordår, og vi forventer, at 2023 bliver endnu bedre, selv om der selvfølgelig er usikkerhed i forhold til inflations- og energikrisen og en mulig efterfølgende recession,” siger Brian Runge.

Log ind