Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Københavns Lufthavn er tidligere blevet anerkendt med priser i alt fra ‘verdens bedste lufthavnsbar’ med Mikkeller til ‘verdens bedste lufthavn for forretningsrejsende’ til at være ‘passagernes yndlingslufthavn ift. indrejsekontrol’. Og nu gør lufthavnen sig igen særligt bemærket hos forbrugerne. Den danske lufthavn har nemlig vundet prisen ‘Best Airport for Sense of Place’ til Global Travel Retail Awards, hvor kåringen fandt sted i går i Cannes, Frankrig.
Prisen gives til den lufthavn, som er bedst til at skabe en sammenhæng mellem det kommercielle udbud og den historie, hvor landet er placeret. Desuden er Københavns Lufthavn den lufthavn, der er “mest anbefalet” blandt passagerer i kategorien “Best Retail Environment”.
Ifølge Michael Clausen, Sr. Director Sales & Negotiations i Københavns Lufthavn, er man stolte over prisen, som blåstempler den målrettede strategi om at skabe en enestående lufthavnsoplevelse med fokus på en kombination af det lokale med det internationale, som netop skaber den lokale stedsfornemmelse, der er unik i terminalerne.
“Vi har over længere tid fokuseret på, hvordan vi kan skabe den lokale stemning, så snart man lander i lufthavnen i København. Det vil sige en stemning, hvor der er plads til, at danske virksomhedshelte inden for mad og retail får en plads og stemme, samtidig med at vi har det internationale perspektiv med, som København er verdenskendt for. Vi er meget stolte over prisen og anerkendelsen,” siger Michael Clausen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Kritik af offentlige kulturhuse: - OK, at de sælger hotdogs, men de skal ikke arrangere store fester
23-04-2024
-
Djurs Sommerland slår portene op til hidtil højeste nyhed
23-04-2024
-
Comwell Kellers Park kåret som Årets Spa
23-04-2024
-
Udviklingsplan lanceret med et brag: Nu står 10 kommuner sammen om at udvikle turismen på Fyn og Øerne
23-04-2024
-
Nyt Helsingør-hotel kan få 100 værelser
23-04-2024
-
Branchedirektør træder ind i VisitAarhus' bestyrelse
23-04-2024
-
Jyder hentede flest medaljer til DM i Skills
23-04-2024