Hvis du som arbejdsgiver oplever et fald i efterspørgslen fra gæsterne, kan det være nødvendigt at opsige en eller flere medarbejdere.

En sådan opsigelse er begrundet i virksomhedens forhold og vil være saglig, hvis du som arbejdsgiver blandt andet kan dokumentere manglen på arbejdsopgaver til personalet.

Hvis du kan dokumentere et driftsmæssigt behov for at opsige et antal medarbejdere, vil det anses for sagligt, såfremt din beslutning er truffet på baggrund af saglige kriterier.

Eksemplar på kriterier som kan være saglige at lægge vægt på i den konkrete afvejning er blandt andet faglige og personlige kvalifikationer, fleksibilitet og anciennitet m.fl.

Jurist i HORESTA, Vivi Nedergaard Lambert fortæller:

”Du skal som virksomhed kunne dokumentere, at beslutningen er taget på saglig vis, og derfor bør man som arbejdsgiver forud for opsigelsen udarbejde en liste, hvor man vurderer samtlige medarbejdere i sammenlignelige stillinger i forhold til de saglige kriterier. Den konkrete medarbejder skal være den, arbejdsgiver bedst kan undvære i virksomheden.”

Medlemmer af HORESTA kan læse mere om godtgørelse og særlige opmærksomhedspunkter her.

Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende saglige opsigelser ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter tlf. 35 24 80 40.

Vivi Nedergaard Lambert
Advokatfuldmægtig
Vivi Nedergaard Lambert

Log ind