Når en medarbejder tilbringer tid på arbejdspladsen, som led i udførsel af tjeneste anses det for arbejdstid. Men skal medarbejdere, der skal omklæde på virksomheden udenfor den effektive arbejdstid, have særskilt betaling for omklædningstiden? Ved en faglig voldgift fra maj, blev det fundet, at det kan aftales, at betalingen for omklædningstid kan være indeholdt i betalingen for tiden i produktionen.
Den faglige voldgift handlede om en virksomhed, hvor medarbejderen var pålagt at omklæde på virksomheden, da der skulle bruges særligt arbejdstøj, og da dette skulle opbevares på virksomheden, når det ikke var i brug under arbejdet. Medarbejderen brugte 5 minutter før arbejdstids start og 5 min efter arbejdstids ophør på at omklæde. Tvisten handlede om, om der skulle ske særskilt betaling for de 10 minutter, medarbejderne brugte på omklædning hver arbejdsdag.
Opmanden fandt, at da medarbejderne var nødt til at foretage omklædningen på virksomheden, skal denne omklædningstid anses for arbejdstid. Men da der havde været en langvarig praksis på arbejdspladsen om, at omklædning ikke var en del af den effektive arbejdstid, konstaterede opmanden, at betaling for omklædningstid måtte være indeholdt i betalingen for den effektive arbejdstid, dog under forudsætning af at timelønnen for den samlede nødvendige tid på virksomheden opfyldte overenskomstens mindstebetalingssatser for timelønsarbejde.
Spørgsmålet om betaling ville derfor skulle forhandles som en del af en overenskomstfornyelse, hvis parterne ønsker at ændre på den langstrakte praksis.
Afgørelsen er konkret begrundet i den langstrakte praksis, der er på virksomheden og i den overenskomst, som regulerede området, men afgørelsen viser dog for det første, at der skal ske betaling for omklædningstid, hvis arbejdsgiver pålægger medarbejderen at omklæde på arbejdspladsen. For det andet viser afgørelsen, at betaling for det godt kan være aftalt til at være indeholdt i lønbetaling for den effektive arbejdstid.
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning vedrørende arbejdstid og løn ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter tlf. 35 24 80 40.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Kritik af offentlige kulturhuse: - OK, at de sælger hotdogs, men de skal ikke arrangere store fester
23-04-2024
-
Djurs Sommerland slår portene op til hidtil højeste nyhed
23-04-2024
-
Comwell Kellers Park kåret som Årets Spa
23-04-2024
-
Udviklingsplan lanceret med et brag: Nu står 10 kommuner sammen om at udvikle turismen på Fyn og Øerne
23-04-2024
-
Nyt Helsingør-hotel kan få 100 værelser
23-04-2024
-
Branchedirektør træder ind i VisitAarhus' bestyrelse
23-04-2024
-
Jyder hentede flest medaljer til DM i Skills
23-04-2024