Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Liberal Alliance og Venstre går i rette med det hotelstop i Københavns Indre By, som et flertal i Borgerrepræsentationen vedtog i sidste uge.

I et debatindlæg i Berlingske kalder Signe Bøgevald fra Liberal Alliance og Luna Solhave fra Venstre beslutningen for et vidtgående indgreb med konsekvenser for både turisme og investeringer.

Hotelstoppet betyder, at Københavns Kommune vil udarbejde en lokalplan og et kommuneplantillæg, der skal forhindre ny hotelkapacitet i store dele af Middelalderbyen. De to politikere peger på, at hoteller også bidrager med restauranter, arbejdspladser og aktivitet i byen.

Samtidig advarer de om, at begrænset hotelkapacitet kan presse priserne op og gøre København mindre konkurrencedygtig i forhold til andre europæiske storbyer. De fremhæver også, at turismen i København omsætter for 43,4 mia. kr. årligt og skaber tæt på 50.000 arbejdspladser.

Læs hele historien på Turistmonitor

Hotel Insights samler branchens ledere i København den 19. juni

Hvordan ser udviklingen ud i hotelmarkedet lige nu, og hvad kan branchen forvente i den kommende tid? Det er blandt spørgsmålene, når HORESTA inviterer til Hotel Insights 2026 i København den 19. juni. Her venter en formiddag med nye markedsdata, analyser og inspiration fra branchens centrale aktører.

Marriott runder milepæl med hotel nummer 10.000

Marriott International har åbnet eller overtaget sit hotel nummer 10.000 og markerer dermed en ny milepæl i koncernens globale vækst. Hotelgiganten er i dag repræsenteret i 146 lande og har flere hoteller på det danske marked.

Strawberry passerer historisk milliardomsætning

Den nordiske hotelkoncern Strawberry leverede i 2025 sit bedste resultat nogensinde. Koncernen peger på høj efterspørgsel, stigende international turisme og stærk udvikling i flere storbyer, herunder København.

Log ind